Energi i hverdagslivet

Et højt velfærdsniveau kendetegner vores kommune, og her prioriteres de områder, der har betydning for at skabe en tryg og velfungerende hverdag.

Byrådets strategiske satsninger frem mod 2025:
 

  • Byudvikling og flere borgere
    Vi vil styrke vores allerede sammenhængende og effektive infrastruktur, og gennem vores planlægning påvirker vi investorer til både at bygge attraktive boliger med høj arkitektonisk værdi og til at sikre billige lejemål, så alle kan være med. Det stigende behov for ældreboliger skal dækkes, og både i større og mindre byer vil vi skabe grønne områder. For at få flere borgere skal vi være gode til at tiltrække og tage godt imod danske og internationale tilflyttere, men vi skal især sørge for at flere bliver boende, og det gør de kun, hvis hverdagen fungerer.

 

  • Leg, læring og kreativitet
    I vores familievenlige kommune skal børn have trygge rammer, så de har overskud til at være kreative, nysgerrige og kan udvikle en god forståelse for sig selv og omverdenen. Børn passes ikke bare, derimod får de mulighed for at udvikle sig i spændende læringsmiljøer, hvor der også er plads til at lege, eksperimentere og være barn. Familier skal opleve et højt serviceniveau og gode fritidsmuligheder for både store og små.

 

  • Danmarks bedste skolevæsen
    Det skal være sjovt og spændende at lære, og vi bruger nytænkende undervisningsmetoder, og skeler til erfaringer fra udlandet, når vi videreudvikler vores skoler, som har høj prioritet. Vi sætter digital dannelse og teknologiforståelse på skoleskemaet og lægger os i selen for at give de unge 21st Century Learning Skills, så de har fremtidens kompetencer og blandt andet er gode til kritisk tænkning og globalt samarbejde. Desuden bevarer vi fokus på elevernes trivsel og sikrer balance mellem det digitale og menneskelige relationer.

 

  • Energi og indflydelse hele livet
    Vi vil skabe rammerne for et sundt og energisk liv for alle. Esbjerg udvikles til en ungdomsby med et stærkt miljø for alle unge. Som studerende kan man slå sig løs og senere slå rødder. Energi har ingen alder, og vi samarbejder med fx foreninger og kulturaktører om at skabe de bedste rammer for et sundt og spændende fritidsliv for alle uanset alder. Alle skal kunne bidrage til kommunens udvikling gennem frivilligt arbejde og borgerinvolvering.

Ambitioner for vores fremtid

 

Vi vil være den kommune, hvor hverdagen fungerer bedst.

 

Derfor fremtidssikrer vi vores velfærd, så både nuværende og nye danske og internationale borgere i alle aldre synes, det er attraktivt at leve her.

FNs verdensmål

 

Vi forholder os til verdenen omkring os og lever selvfølgelig op til FN’s verdensmål.

 

Her er de relevante verdensmål inden for dette indsatsområde:

 

Mere information

Relaterede politikker

  • Børn & Unge politik
  • Pårørendepolitik
  • Seniorpolitik
  • Værdighedspolitik

 

Relaterede strategier

  • Strategi for socialt udsatte mennesker
  • Sciencestrategi
  • Strategi for en tværgående ungeindsats
  • Strategi for læring
  • Paradigmeskifte 2.0

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies