Bæredygtig EnergiMetropol

I Esbjerg har vi en styrkeposition inden for energi, og nu skal vi være på forkant med udviklingen, der bevæger sig i retning af mere miljøvenlige og energieffektive metoder både i energiproduktion og energianvendelse.

  • Energiproduktion vil i de kommende år stadig være et af vores primære erhvervsområder, og vi vil fortsat tiltrække virksomheder med fokus på produktion gennem olie/gas, vindmøller og biogas. Vi vil samarbejde med kommunens virksomheder og med Esbjerg Havn om at overgå til mere bæredygtige og effektive måder at udvinde ressourcerne på.
     
  • Inden for energianvendelse sker der med nye teknologier, ændrede forretningsmodeller og incitamenter en markant udvikling i retning mod mere bæredygtige løsninger. Vi vil målrettet arbejde på at tiltrække både iværksættere og virksomheder, der arbejder med energianvendelse.
     
  • Vi vil sætte en række tiltag i gang for at binde eksisterende og nye energivirksomheder tættere sammen med innovation, forskning og uddannelse. Samarbejdet kan skabe vækst og synergi på tværs og styrke virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. På globalt plan vil vi udnytte vores engagement i World Energy Cities Partnership, der samler verdenseliten på energiområdet.

 

  • Vi vil være en af de mest klimavenlige kommuner og understøtte udvikling og anvendelse af nye intelligente og bæredygtige energiløsninger.

Esbjergs stærke position på energiområdet videreudvikles, så vi fokuserer på flere forskellige energikilder og arbejder for mere bæredygtig energiproduktion og forbrug. 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies